Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnam (RSÄ)

Båarasommes saemie åejvie-åårganisasjovne
Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnam båarasommes saemien rijhke-åårganisasjovne lea.
Åårganisasjovnem tseegksovvin joe golken 3 b:n 1945 Johkemehkesne. Voestes sïllem Rijhke-åårganisasjovnem tseegksovvedh lij mejtie gohtjin ” Stoere saemiej noerekonferanse” Suarsesne njoktjen 17 - 19 biejjine 1944.

Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnamen ideologije jïh ulmieh
Rijhke-åårganisasjovne gaajhkide saemide åvteste barka.

Same Ätnam galka guktie njolkedassi mïetie saemien åejvie-åårganisasjovne årrodh saemide Sveerjesne.

RSÄ laavenjassem åtna demokratije haammoejgujmie saemiej kultuvre, sosiale, reakta jïh ekonomije iedtjide gorredidh jïh öövtiedidh.  RSÄ galka eadtjohkelaakan barkedh ulmide jaksedh mejtie RSÄ:n ulmieprogrammesne tjaalasovveme jïh jeatjah nännoestimmieh mejti Rijhke-åårganisasjovne laantetjåahkosne nännoestamme.

Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnam – saemien ektievuekie tseagkoje
Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnam eadtjohke åårganisasjovne orreme saemien ektievyuekiem tseagkodh. Same Ätnam voestes sïllem vaalteme daejtie tseagkodh
Samefolket, stiftelsen Gaaltije,jïh  Ájtte fjäll- och samemuseum barre jiehtedh naan gïlle åårganisasjovnh jïh institusjovnh.

Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnam nuepiem Saemiedägkan darjoeji
Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnam voestes saemie åårganisasjovne mejtie sveerjen reerenassem vaejtin almetje veeljeme åårganem tseegkedh, Saemiedigkiem. Läjhkan jïs Same Ätname gåhkedäjjesne oktegh gämhpoeji saemie åårganisasjovnine jïh vuestie-biegkine åssjalommine saemieparlamentem utnedh danbien mijjieh Sameidigkiem utnebe Sveerjesne.

Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnam jïh saemien ööhpehtimmieh

Gellie jaepine Same Ätnam tjïrkeslaakan almetje-ööhpehtimmine barkeme gellie saemien dajvine. Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnam gellie kuvsjh  åtneme saemieduodjine, ööhpehtimmie, gieline jïh jielemeguhtjelassine barre naan almetje-ööhpehtimmiedajvide  moenedh mejtie Same Ätnam jaepine buektiehtamme. 

Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnam jïh saemien gïele
Saemien gïele iktesth sjïere daltesem Same Ätnamen barkosne åtneme jïh naemhtie edtja aaj årrodh gåhkedäjjesne. Same Ätname dovne gïelebarkoedåehkiem jïh tjaalegebarkoedåehkiem åtneme. Dovne dorjeme jïh annje aaj ööhpehtimmine aelhkieh saemien gieline gaajhkh saemien ööhpehtimmiedaltesinie sveerjen ektievyökesne.

Rijhke-åårgansasjovne Same Ätnam jïh båetije biejjie
Jeatjah guhtjelassine mejnie jïh mejtie  Same Ätnam barkeme leah jijnjesh. Barkojne jijnjh buerie sjidteme stoere sïejhme dååhkasjehteme saemien almetjidie. Läjhkan, Same Ätname jijnjh barkoeh åtna gaajhkide saemide saemien båetije biejjiem buektiehtidh.

Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnamen rijhketjåahkoe – jïllemes nännoestimmie-åårgane
Same Ätnamen jïllemes nännoestimmie-åårgane lea rijhketjåahkoe. Rijhketjåahkoeh fïerhten jaepine åtneme raajeste 1945  jïh aerpisne suehpeden askesne. Rijhketjåahkose saadthalemetjh saemiesiebrijste, jeatja saemiekrirrijstie jïh aajne almetjijstie.
Rijhketjåahkoe vihkeles saemien guhtjelassi bïjre nännoste, resolusjovnh dååhkasjehtieh, saemien representanth veeljieh sjïere åårganine  sjïsjnjelen jïh bäjngolen Sveerjesne, jïh aaj daaletje saemien guhtjelassi bïjre dïjveldieh. Same Ätnamen rijhketjåahkoe aaj åejviem, ståvroem jïh sjïere barkoedåehkieh åårganisasjovnesne veeljesåvva.

Dávgát – Saemien dïjre  Rijhke-åårganisasjovneste  Same Ätnam
Dávgát lea Same Ätnamen plaerien nomme jïh daaroen gïielesne jiehtieh Karlavagnen (åarjegielesne Lååvesjh). Juktie Same Ätname båarasommes saemien åejvie- åårganisasjovne dan åvteste  rijhke-åårganisasjovne båeries vuekien mietie staerede aaj nommem Same Ätnam. Dihte plaerie Dávgát aaj båeries saemien ortografijem åtna.
Dávgát vihkeles orreme saemien mytologijesne juktie dah tjijtje naestieh leah saemien davhkese jïh saemien njoele. Dávgát lea jeatja baakojne saemien dïjre saemien rijhke-åårganisasjovnen luvhtie.
Plaerien ulmie lea saernieh buektiehtidh saemien eatnamistie disse gie plaeriem låhka, jïh aaj maahtoem jïh ïedtjem saemien guhtjelassi jïh saemien kultuvren bijre buektiehtidh.

Dávgát maadtoevååjnoem åtna saemien ektievyökien bïjre mejtie Same Ätnamen ulmieprogrammeste jåhta jïh håhkoevååjnoeh gaajhkh saemieh seamma reaktam jïh aerpiem åadtjoeh. Daestie guarkebe baalanseringe vååjnoe edtja årrodh saemiej bïjre jïh ijleah naan steorotypije jallh aelhkie vååjnoe.
Dávgát leah plaerie jïh vïermieplaerie. Same Ätnamen lihtsegh eah daarpsjh plaerien åvteste maeksedh.
Vielie saernieh plaerien Dávgát jïh dan viermieplaerien bïjre dej orre saernine daesnie leah www.davgat.se

Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnamen ståvroe
Rijhke-åårganisasjovne Same Ätnamen ståvrosne tjijtje lihtsegh mejtie rijhketjåahkoe veeljeme göökte jaepine tjaahkan. Njieljie lihtsegh ovjiebne jaepine veeljie jïh golme lihtsegh jiebne jaepine. Ståvroem Same Ätnamen åejvie stuvrie. Same Ätnamen ståvroe1980-taaleste åehpies sjidteme juktie dihte akte dejstie saemie eatnamisnie mejtie  seamma jijnjes ålma goh nyjsenäjjah ståvrosne utnieh. Saemien seammadalte vihkeles guhtjelasse Same Ätnamisnie orreme.
Ståvroen barkoe njolkedassh barkoe-öörnegisnie.

Rijhkeåårganisasjovne Same Ätnamen barkoemoenehtse

Same Ätnamen ståvroebarkojne barkoemoenehtse barka jïh nännoste. Barkoemoenehtse dovne nännoste smaave guhtjelassine dellie ståvroe maahta stoere saemiepolitihke guhtjelassine barkedh. Barkoedåehkiem Same Ätnamen åejvie stuvrie.

Barkoemoenehtsen barkoe njolkedassh barkoe-öörnegisnie.

Rijhkeåårganisasjovne Same Ätnamen Moenehtsh jïh Barkoedåehkieh

Same Ätname gellie moenehtsh åtna jïh prosjektedåehkieh. Gaajhkh dah åårganh dovne barkoe-åårganh jijtsedh maahtoe-åårganesne Same Ätnamen ståvrose, ij veeljememoenehtse leah. Veeljememoenehtse oktegims åårgane rijhketjåahkose lea. Gaajhkh barkoemoenehtsh, barkoedåehkieh jïh prosjektedåehkieh jïh veeljememoenehtse maahta epåastetjaalesijjiej tjïrrh jaksedh jallh Same Ätnamen kaanslijen tjïrrh.

Rijhkeåårganisasjovne Same Ätnamen Åejvie
Same Ätname åehpies sjidteme juktie jaepeste 1945 seamma jijnjesh garmanäjjah goh nujsenäjjah åejvine utneme.

Same Ätnamen daaletje åejvie lea saemiejuriste Lars-Nila Lasko.
E-post;  lars-nila.lasko@sameatnam.se

Rijhkeåårganisasjovnen Same Ätnamen Kaanslije
Same Ätnamen kanslije lea Aerviesjaevrie, Saemie eatnamen jargesne. Same Ätnamen kaanslijese seamma guhkies geajnoe noerhtesaemide goh åarjelsaemide. Kaanslijesne kaanslijebarkije barka jïh barkijh prosjektine.

Påastetjaalesijjie:; Same Ätnam, Sjukstugegatan 1, 933 31 Arvidsjaur.
E-påaste; kansli@sameatnam.se, info@ sameatnam.se, medlemsservice@sameatnam.se jïh medlemskap@ sameatnam.se

Same Ätnamen ekonomijem, barkoem jïh reeremem kraantodh

Same Ätnamen ekonomijem, barkoem jïh reeremem fierhten jaepiem oktegims revisorh kraantieh jïh dah tjaalegem rijhketjåahkan sedti.
Lissine Same Ätname jijtsedh kontrollemoenehtsem åtna mejtie Same ätnamen abpe baarkoem, eekonomijem jïh reeremem  kraanta gellien aejkien.

Vielie saernieh Rijhke-åårganisasjovnen Same Ätnamen bïjre
Vielie saernieh Same Ätnamen bïjre maahta åårganisasjovnen byjjes webbesijjine åadtjodh www.sameatnam.se jallh guhtjelassij tjïrrh info@sameatnam.se.

Lihtsegh sjidth Rijhke-åårganisasjovnesne Same Ätnam!
Lihtsegh sjidth daelie! Lihtsegemaaksoe 50 kr aajne lihtsegasse, 100 kr fuelhkide jïh beetnegh sedtedh bankegirose 5475-4262, Swedbank. Mujhtieh nommem, tjaalesijjiem jïh epåastetjaalesijjiem tjaeledh maaksoemïerhkesne.
Vielie saernieh guktie lihtseginie Same Ätnamisnie sjidtedh jïh maam buerie lihtsegidie maahta åårganisasjovnen byjjes webbesijjesne åadtjodhwww.sameatnam.se jallh guhtjelassij tjïrrh medlemskap@sameatnam.se.